Kulturkalender

Zelle II - En filmisk forestilling

Zelle II - En filmisk forestilling

Begivenhedsoplysninger

Gør dig klar til en mørk og intens oplevelse, når du træder ind i Zelle II - Danmarks eneste bevarede Gestapo-celle. Her møder du et sted, der bærer tydelige spor af besættelsestiden og de skæbner, som var knyttet til Staldgården i Kolding.

Under 2. Verdenskrig lod tyskernes hemmelige politi Gestapo indrette to celler på Staldgården i Kolding. De fungerede som ventelokaler for danske modstandsfolk, der skulle videre til ofte særdeles brutale forhør. Den ene celle - Zelle II - er i dag bevaret som det eneste sted af sin slags i Danmark, og på væggen kan man se navne, som modstandsfolk har ridset ind, mens de ventede på deres skæbne. Nogle kom levende gennem krigen, mens andre mistede livet på henrettelsespladsen i Ryvangen eller i en af de tyske koncentrationslejre.

Besøget rummer tre forskellige fortællinger, som alle bruger lys, lyd og moderne teknologi til at give en stærk og nærværende formidling af Staldgårdens og Koldings historie under besættelsen. I Aktionen der gik galt sættes du i rollen som en anholdt frihedskæmper og mærker den frygt og usikkerhed, der fulgte med mødet hos Gestapo på Staldgården og den uvisse fremtid, der ventede. Tråde til Staldgården tager udgangspunkt i Gestapos indtog på Staldgården i oktober 1943 efter samarbejdspolitikkens sammenbrud og samler nedslag i Kolding samt koldingensernes møde med nazismen og den tyske besættelsesmagt. I De gik igennem Helvedes forgård kommer du tæt på de mennesker, hvis liv og skæbner var knyttet til Gestapos tilstedeværelse på Staldgården - både de danske håndlangere, der arbejdede for Gestapo og bekæmpede modstandsbevægelsen med vold og magt i besættelsesmagtens navn, og de danske frihedskæmpere, som kom forbi stedet.

Praktisk er der plads til max 10 deltagere, og hver forestilling varer ca. 20 min. Der er OBS ingen siddepladser, og oplevelsen beskrives som voldsom, fordi den handler om et mørkt kapitel i danmarkshistorien, som kan virke skræmmende på mindre børn. Der starter forestillinger hver halve time, og programmet kan ses i billetsalget på museet. Entré: 100 kr.

Dato & tid
2. januar 2026
10.00 – 00.00
Sted
Staldgården | Museum Kolding
Pris
100 kr

Nyhedsbrev

Tilmelding nu åben

Modtag byens events hver uge

Køb billet / læs mere

Lokale Nyheder

Dette sker også nær dig

Udstillinger

Tilmelding nu åben

Modtag byens events hver uge

Gratis nyhedsbrev — afmeld når som helst

Du har set det hele