Flere vælger skoven frem for den traditionelle kirkegård, når de tager stilling til deres sidste hvilested. Det mærkes også ved Sønderholm Skovbegravelsesplads ved Vonsild, hvor interessen er steget siden åbningen for et år siden.
Ved skovbegravelsespladsen ligger gravstederne i en ring omkring 150 træer. På et år er der sat 21 urner ned, mens 100 har reserveret en plads i skoven.
En af dem er Lars Kallan fra Vonsild. Han og hans hustru har reserveret plads til to urner under træ nummer 116.
– Vi lagde vores fødselsår sammen, og så blev det nummer 116, siger Lars Kallan til DR.
Naturen fylder i valget
Ifølge Lars Kallan har naturen haft stor betydning for beslutningen. Han fortæller, at han og hustruen gennem årene har brugt mange timer i skoven, blandt andet på at samle brænde.
For ham handler valget også om, at familien ikke skal passe et gravsted på en kirkegård.
Sønderholm Skovbegravelsesplads blev godkendt af Kirkeministeriet for et år siden. Ejeren Henrik Tingleff fortæller, at interessen ikke kommer bag på ham.
Stigende interesse i hele landet
Udviklingen ses også nationalt. I 2020 blev 61 danskere begravet på en skovbegravelsesplads. I år ventes tallet at nå omkring 700 i de 22 skove, som hører under Skovbegravelse Administration, oplyser direktør Jannik Ahlefeldt-Laurvig.
Firmaet administrerer størstedelen af landets 25 skovbegravelsespladser sammen med skovejerne.
Professor emerita Margit Warburg har interviewet omkring 50 personer om valget af skovbegravelse. Hun peger på naturen og ønsket om at undgå pasning af gravstedet som to gennemgående grunde.
– De vælger det, fordi skoven er så smuk, fordi de tænker på de mange gange, de har gået i skoven, og så kan de lide tanken om, at familien kommer gående og nikker lidt til bedstefar, og så går man videre igen, siger hun.






