Kolding Kommune står sammen med Vamdrup Idrætsforening, Neuropotentiale, Parasport Danmark og Elsass Fonden bag Tri med et Smil 2026, som er et tilbud til børn, unge og voksne med handicap eller særlige udfordringer. Her er der plads til alle, og arrangementet er tilrettelagt, så flere kan være med på egne præmisser.
Stævnet afvikles med pauser mellem disciplinerne. Først er der svømning i 15 minutter, derefter cykling i 30 minutter med fælles start på en rute på stier og lukket vej omkring Arena Syd, og til sidst løb i 20 minutter, også med fælles start på en lukket rute omkring Arena Syd. Tilmelding skal ske senest den 1. august 2026 via https://vform.jotform.com/260252500134340. Deltagelse er gratis, og lokationen er Arena Syd - Vamdrup Kultur & Fritidscenter.


