Kulturkalender

Koya & Persecutor

Koya & Persecutor
Rock
18SEP.
SEP.18
fredag 18. september 2026
Godset
170 kr
Køb billet

Koya og Persecutor går sammen om en eksplosiv dobbeltkoncert, hvor aftenen byder på to forskellige, men lige kompromisløse udtryk fra den tunge ende af musikscenen. Koya leverer et intenst og mørkt lydunivers med atmosfæriske flader, mens Persecutor bidrager med et hårdtslående og energifyldt sæt.

KOYA er et aalborgenisk band, der hurtigt har gjort sig bemærket på den danske metalscene med energiske live shows og en take-no-prisoners-attitude. Bandet har tidligt været at finde på scener og events som den nationale Mono Goes Metal, When Copenhell Freezes Over, Copenhell, Summer Breeze (DE) m.fl. Koya bygger sit udtryk på moderne post-hardcore og sludgens knusende tyngde, kombineret med stemningsfulde elementer fra black metal og shoegaze. Det skaber et dynamisk og intenst lydbillede, der hele tiden bevæger sig mellem kontrol og kaos, mellem det stoiske og det dyriske. Det kommende album Pendula (sensommer 2026) markerer en yderligere skærpelse af bandets lyd, hvor tempoet er højere, aggressionen mere fokuseret og sangskrivningen strammere, uden at slippe den atmosfæriske dybde. Tematisk kredser Koya om indre dualisme og om erkendelsen af, at kontrol ofte kun er en illusion. På scenen omsættes det til høj energi, fysisk nærvær, ægte nordjysk charme og et glimt i øjet. Koya er kendt for at efterlade publikum med følelsen af, at der ikke findes noget sikkert sted foran scenen.

PERSECUTOR er blandt de danske thrashmetal-navne, der har markeret sig som særligt energiske og kompromisløse. Bandet kombinerer aggressiv og fængende musik med rasende sjove liveshows og en visuelt slagkraftig fremtoning, som gør dem til et eksplosivt bekendtskab både på plade og live. Deres andet album Vendetta (2023) førte til en åbningskoncert på Copenhell, efterfulgt af en Europa-tour som support for legendariske Illdisposed, samt shows i Norge, Sverige, Frankrig og Tyskland. Samtidig blev bandet nomineret for "Årets Album" ved awardshowet "Den Hårde Tone". Senest har Persecutor også spillet på den prominente showcase Eurosonic i Holland og på The Alternative Escape/The Great Escape i Brighton, UK. Publikum kan se frem til melodiske riffs, hårdtslående trommer, stadion-kor og dystre teskter.

Entré: 170 kr. Koya og Persecutor præsenteres på Godset.

Dette sker også nær dig

Musik, Marked & Festival