Hvis strømmen går, eller vandet pludselig forsvinder fra hanen, er Ulrick Göning i Kolding ikke blandt dem, der først skal til at tænke på nødløsninger. I hans garage står en generator klar, og i huset har han både vand, nudler og andre fornødenheder nok til at klare sig i længere tid.
Han har forberedt sig i omkring tre år og vurderer selv, at han kan klare sig i 14 dage. Det er mere end myndighedernes anbefaling om, at borgerne som minimum bør kunne klare sig i tre døgn i en krisesituation.
“Det er enhver borgers pligt at sørge lidt for sig selv, hvis man kan,” siger Ulrick Göning, der bor i Kolding.
Startede med radio og generator
Forberedelserne begyndte ifølge Ulrick Göning for omkring tre år siden. Dengang tog han hul på det i det små sammen med sin kone. Først handlede det om at få en radio og en løsning, der kunne skaffe strøm, hvis elnettet svigter.
Det førte til købet af en generator, og siden er lageret blevet udbygget. I dag har han blandt andet ekstra vanddunke, toiletpapir, nudler og konserves stående, så husstanden kan klare sig, hvis det bliver svært eller umuligt at forlade hjemmet i en periode.
Ulrick Göning er veteran og fleksjobber, og han forklarer selv sin tilgang med den baggrund, han har med sig. Han ser det ikke som noget særligt at have et lager stående, men som almindelig rettidig omhu.
Reagerer på at mange stadig ikke er klar
Det er omkring to år siden, at Styrelsen for Samfundssikkerhed udgav en tjekliste over de ting, myndighederne anbefaler, at borgerne har hjemme i tilfælde af en krise. Alligevel er der fortsat over halvdelen af danskerne, som ikke har købt ind til at kunne klare sig i tre døgn uden for eksempel strøm eller rindende vand.
Det har Ulrick Göning svært ved at forstå. Han mener, at anbefalingerne er enkle at følge, og at de fleste bør kunne finde plads til et mindre lager med de mest nødvendige ting.
“Jeg synes, det er sjusk, hvis man ikke kan finde ud af at forberede sig med mad og vand til tre dage,” siger han.
Vedligeholder lageret løbende
For Ulrick Göning handler det ikke kun om at købe stort ind én gang. Han holder løbende øje med sit lager, skifter konserves ud og fylder nyt vand på dunkene, så forsyningerne er brugbare, hvis de en dag bliver nødvendige.
Han fortæller, at han jævnligt tjekker det, han har stående i garagen, og smager på varerne for at sikre sig, at de stadig kan bruges. På den måde bliver beredskabet en fast del af hverdagen frem for noget, der bliver glemt bagerst på en hylde.
Han bliver heller ikke træt af at vedligeholde sit eget nødberedskab. Tværtimod ser han det som en naturlig del af at være forberedt. Som tidligere soldat har han lært, at det er bedst at tænke fremad og være klar, før en situation opstår.
Myndighedernes råd er minimum
Historien fra Kolding peger på en debat, som over halvdelen af danskerne stadig forholder sig forskelligt til: Hvor meget bør man egentlig have liggende derhjemme? Myndighedernes anbefaling er et minimum på tre døgn, men Ulrick Göning mener, at flere burde tage rådene alvorligt og sørge for det mest basale.
Det gælder især vand og mad. Netop derfor begyndte han selv med radio og strømforsyning, før lageret senere voksede.
For ham er pointen enkel: Hvis man er i stand til det, bør man ikke vente på, at andre løser problemet. Man bør have et lille beredskab hjemme, så man kan klare sig selv i de første døgn af en krise.
- Ulrick Göning bor i Kolding og har forberedt sig i cirka tre år.
- Han har blandt andet generator, vand, konserves, nudler og toiletpapir på lager.
- Han vurderer selv, at han kan klare sig i 14 dage.
- Myndighedernes anbefaling lyder på mindst tre døgns forsyninger i hjemmet.
