Efter 7 år med mikrofonen i hånden tager Troels Messmann nu sit show "Troels, Håb & Kærlighed" med rundt i landet. Forestillingen er bygget op omkring hans forsøg på at være et ordentligt menneske, en god kæreste og et voksent individ, selv om det ikke altid går helt efter planen.
Showet kredser om hverdagens små konflikter, de store følelser og de situationer, hvor man tænker, at man nok burde holde noget for sig selv — men hvor det alligevel ender med at blive sagt højt. Troels beskriver selv aftenen som ærlig, direkte og meget grineren, og han lægger ikke skjul på, at han er stolt af det. Entré: 235 kr. Køb/bestil billet. Lokation: Tobbers.


