Skriv løs er en uformel skrivetime for alle, der gerne vil arbejde på deres egne tekster sammen med andre. Uanset om du er nybegynder, erfaren forfatter eller noget midt imellem, er du velkommen. Gruppen skaber et inspirerende netværk blandt skrivende fra Kolding og omegn.
Aftenene følger et fast program:
- 19.00: Velkommen – kort rundbordssamtale om, hvad du skal skrive på
- 19.10–20.00: Fokuseret skrivetid på dine egne projekter
- 20.00: Pause
- 20.15–20.40: Mere skrivetid
- 20.40: Kort afrunding
- 20.45: Afslutning
I pausen kan du udveksle skrivetips med de andre deltagere. Arrangementet er helt gratis, uden tilmelding – bare møde op. Der afholdes Skriv løs 8–9 gange årligt, og du behøver ikke møde hver gang.
Praktisk: Hent "Skriv løs-tasken" med forlængerledninger fra biblioteks informationen. Medbring din computer eller andre skriveredskaber, samt egen kaffe/te. Vær venlig at efterlade mødelokalet i samme stand, som da du ankom.












