Der er lagt op til en fantasifuld og (u)hyggelig dag, hvor børn kan bruge deres idéer, slippe kreativiteten løs og bevæge sig ind i et univers fyldt med monstre.
Dagen byder på et program med flere faste nedslag: kl. 10.00 er der workshop med den populære børnebogsforfatter Emil Landgreen, kl. 11.30 serveres der monstermadder, og kl. 12.00 venter en monsterjagt.
I workshoppen er det børnene, der får styringen over fortællingen. Gennem højtlæsning og forskellige aktiviteter er de selv med til at vælge, hvordan historien udvikler sig, og de er dermed med til at forme selve fortællingen. Emil Landgreen fortæller samtidig om sin måde at arbejde med at skabe, tegne og skrive bøger på.
Efterfølgende får børnene mulighed for selv at lave deres egne "HVAD GØR DU?"-bøger ved hjælp af et enkelt og underholdende system, som gør det let at komme i gang. Når workshoppen er slut, får børnene både deres historier og systemet med hjem, så de kan arbejde videre med idéerne derhjemme. Emil Landgreen er en dansk børnebogsforfatter, der især arbejder med fortællinger til børn og med en legende tilgang til både tekst og illustration.
Entréen er 25 kr, og arrangementet foregår på Kolding Bibliotek.
















