Hvordan er det, at nogle mennesker gang på gang lykkes usædvanligt godt både i arbejdslivet og privat? Det spørgsmål er udgangspunktet for denne aften, hvor fokus er på, hvorfor visse personer skaber resultater, som andre har svært ved at matche.
Svaret, som der bliver sat lys på, er emotionel intelligens, også kaldet EQ. I foredraget SÆT MENNESKER FØRST viser mind control-ekspert og EQ-rådgiver, Mikkel Severin, hvordan EQ kan være med til at åbne for succes i karrieren, i kærligheden og i livet generelt. Han præsenterer samtidig den førende forskning inden for blandt andet neuroscience, empati og de følelser, der kendetegner de mest succesfulde mennesker, teams og relationer.
Publikum bliver desuden ført tæt på en række mennesker, som har opnået massive, hurtige og vedvarende resultater ved at gøre EQ til deres vigtigste redskab. MIKKEL SEVERIN har mere end 15 års erfaring som opdagelsesrejsende i succes og formlen bag, og han rådgiver topledere og de største virksomheder om EQ. Han arbejder også med at hjælpe mennesker til at lære, hvordan man med fordel kan sætte andre mennesker først.
Entré: 299 kr. Arrangementet finder sted på Væveriet.





















