Kind mod Kind vender tilbage til Danmark efter længere tid væk fra scenen. Bandet har siden sit debut etableret sig som en toneangivende kraft på den dansk-elektroniske musikscene med en særegen blanding af organisk pop, elektronisk kraft og enorm live-energi. De skaber et unikt rum mellem klubkoncert og traditionel festivallyd.
Med deres nylige single "Livet Er For Kort" udgiver de musik, der handler om at blive kastet af sporet og finde vejen tilbage — en balancegang mellem hjertesorg og håb, der peger mod et lysere og mere åbent lydlandskab. I 2024 blev de kåret som Årets Gruppe ved Danish Music Awards, og deres optrædener vidner om deres position som et af landets mest energiske live-acts.
Koncerterne bringer både nye sange og klassikere, hvor stemninger og følelser får plads til at fylde fuldt ud. Support kommer fra xenia, en 22-årig sangskriver og producer, hvis musik bevæger sig mellem dyb elektronik og svævende korsektioner, inspireret af både klassissk kormusik og moderne pop-kunstnere.

















