Hjalmer drager i efteråret 2026 ud på en landsdækkende akustisk turné, hvor publikum kan se frem til intime koncerter med plads til ro, nærvær og et siddende publikum. Aftenerne bliver også rammen om fortællinger om sangene og om livet set fra den unge mands perspektiv.
Siden debuten i 2017 har Hjalmer markeret sig som et af de tydeligste navne i dansk musik med sin umiddelbare stil, sit store hjerte og sin klare kærlighed til musikken. Han slog for alvor igennem med debutsinglen 'Hvis Du Går' og fulgte op med albummet 'Midt I En Drøm Eller Noget Der Ligner', som indbragte hele fire GAFFA-priser i 2020 - bl.a. som Årets Danske Solist for andet år i træk. Hans andet album, 'Alt Bliver Bedre' (2022), blev endnu et skridt i den musikalske udvikling.
Det seneste år har Hjalmer arbejdet på ny musik, som nu har ført til det tredje album 'Tændstikmand'. På albummet finder man blandt andet single-forløberne 'Aldrig Alene' og 'Som At Sove På Hotel', som begge har fået massiv spilletid på danske radioer. Også den smukke 'Voksen' er en markant sang på udgivelsen, og den vil med stor sandsynlighed være blandt numrene på de akustiske koncerter sammen med flere sange fra Hjalmers allerede imponerende bagkatalog.
Hjalmer er en dansk sanger og sangskriver, der er kendt for melodiske popnumre med personlige tekster og et stærkt følelsesudtryk. Hans musik bevæger sig i et moderne popunivers, hvor både sårbarhed og nærvær fylder meget.
Billetsalget starter torsdag d. 13. oktober kl. 10.00, og entréen er 315 kr. Koncerten finder sted på Godset.





