Oplev efterårsskoven på en eventyrlig måde med hele familien. Gyldne blade og knasende kastanjer danner rammerne for tre sjove og interaktive skovoplevelser.
Tre måder at udforske på:
- Følg den lille ræv Hollie og løs opgaver undervejs på skovoplevelsestien
- Oplev eventyret om Skovheksen med det knuste hjerte via app'en Natureventyr
- Gå på skattejagt med geocaching og find skjulte caches i skoven
Med gummistøvler, en god madpakke og familiens mod i rygsækken er der intet, der kan gå galt. Alle tre ture starter i Kolding og er perfekte til efterårsudflugt.










