På Lørdag d. 25. juli kl. 10.00 - 12.00 kan du opleve en live demonstration af beskæring af frugttræer ved Højvejen 54, 6094 Hejls. Tina Hansen og Benny Kronholm fra Otterup viser, hvordan man griber beskæringen an, og Helle Damgaard stiller sin have og sine træer til rådighed for arrangementet.
Der er et MAX. deltagerantal på 20 personer af sikkerhedsmæssige hensyn, så tilmelding er nødvendig. Inden Tina og Benny går i gang, serveres der kaffe/the og et rundstykke. Det er også muligt at købe et frugttræ med hjem. Nogle vil måske genkende Tina og Benny fra sidste års plantemarked i Christiansfeld, hvor de medbragte mange fine sorter og delte ud af deres viden om frugttræer generelt.
Prisen er 80,- kr. for medlemmer og 130,- kr. for ikke medlemmer, og der er kaffe og rundstyk med i beløbet. Tilmelding skal ske senest d. 23. juli, gerne med forudbetaling, enten til kolding@haveselskabet.dk eller på mobil 23 96 21 01. Betaling kan foretages via Mobil Pay 29 782 (Haveselskabet - Kolding) eller til konto 5317 - 024 7212 (Arbejdernes Landsbank). For yderligere oplysninger kan Helle Damgaard kontaktes på helle-damgaard@mail.dk eller tlf. 24 88 56 21.


