Trapholt og Snedkernes Uddannelser inviterer til en dag, hvor håndværket er i centrum, og hvor finesse, præcision og materialeglæde kan opleves i mødet med nyudlærte og præmierede snedkere fra hele Danmark.
Da Trapholt holder lukket i 2026, rykker den årlige fejring af snedkernes særlige håndværk ud af museets vante rammer. I stedet finder About Wood sted i Koldings gamle elværk EWII House, hvor den fredede maskinhal skaber en stemningsfuld ramme om udstillingen af snedkernes svendestykker. Her kan man se svendestykker fra hele landet, møde de nyudlærte og præmierede snedkere på tæt hold og høre dem fortælle om snedkerhåndværk, design og arbejdet bag de færdige værker.
- Søndag 1. november kl. 10-16
- EWII House, Sct Jørgens Gade 1, 6000 Kolding
- Entré: 50 kr.
- Under 18 år: gratis entré
- Medlemmer af Klub Trapholt: 20 % rabat





